Handelsbetingelser

 

Herunder følger de almindelige handelsbetingelser for brugere af www.whistler-outdoor.com,

drevet og ejet af SOS c/o Sports Group Denmark, Skærskovgårdsvej 5, 8600 Silkeborg, Danmark, CVR 34704074.

Vi anbefaler, at du læser handelsbetingelserne igennem inden du handler på webshoppen www.whistler-outdoor.com.

  • Generelt

    Følgende vilkår og handelsbetingelser (herefter ”Betingelserne”) er gældende for alle bestillinger, der afgives af kunden (herefter kaldet "dig" og ”du”), til Sports Group Denmark A/S, Skærskovgårdsvej 5, 8600 Silkeborg, Danmark,s CVR-nr. 34704074, tlf. +45 32 26 61 61, [email protected] (herefter kaldet ”SGD”, "os" eller "vi"), på vores online brand-shops via websider, mobil-websider eller mobilapplikationer.

    Se oversigt over brands https://sports-group-sgd.com/brands/

    Ved at afgive en bestilling erklærer du dig indforstået med Betingelserne. Vi beder dig sikre, at du har læst og forstået Betingelserne, inden du afgiver din bestilling. Der tages forbehold for billedfejl og farvegengivelser, prisændringer, udsolgte varer og åbenlyst forkerte priser.

  • Bestilling

    Vi har gjort bestillingen nemmere ved herunder at beskrive købsprocessen i 7 enkle trin:

    1) Klik på de ønskede varer en efter en, vælg størrelse og læg dem i indkøbskurven.

    2) Gå til din kurv og se, om varerne, du har valgt, er korrekte i både farve, størrelse og antal.

    3) Når du er færdig med at shoppe, klik da på ”GÅ TIL KASSEN”.

    4) Indtast under ”LEVERINGSADRESSE” alle dine oplysninger. Vær OBS på, at alt der er markeret med en * er obligatorisk at udfylde, da vi ellers ikke er i stand til at levere din ordre. Husk at sætte kryds i ”Tilmeld dig vores nyhedsbrev”, hvis du ønsker at være opdateret på kampagner og tilbud fra os.

    5) Under ”LEVERING” vælg da, hvordan og hvor du vil have dine varer leveret.

    6) Under ”BETALINGSMETODE” vælg da, hvordan du ønsker at betale. Har du et gavekort, er det også på dette trin, at du indløser dette. Det gør du ved først at klikke på "Anvend gavekort”. Herefter indtaster du koden til gavekortet og slutter af med at klikke på ”Anvend”. Du kan se balancen på dit gavekort ved at klikke på ”Se balance på gavekort”.

    7) Du er nu nået til ”ORDREOVERSIGT,” hvilket er det sidste trin, før dine varer er på vej mod dig. Vi anbefaler, at du kigger din ordre igennem en sidste gang. Husk også at sætte kryds i "Jeg accepterer de gældende handelsbetingelser". Har du en rabatkode, er det også på dette trin, at du indtaster koden. Det gør du ved først at sætte flueben i ”Tilføj rabatkode”. Herefter indtaster du rabatkoden i feltet ”Indtast rabatkode” og slutter af med at klikke på ”Aktivér”. Vær OBS på, at du ikke kan kombinere to rabatkoder i samme køb.

    Vær opmærksom på, at du skal bruge to-faktor godkendelse, når du shopper online med dit betalingskort.

    Du har nu bestilt din pakke, og kan glæde dig til at modtage dine varer inden for kort tid. En ordrebekræftelse vil automatisk blive tilsendt din registrerede e-mail. 

    Du selv er ansvarlig for de oplysninger, du afgiver ved bestilling, da vi ikke validerer eller kontrollerer disse. 

    Når du klikker på ”Køb”/”Godkend ordre”, afgiver du en bindende ordre på de varer, der ligger i din indkøbskurv. Du vil efterfølgende modtage en ordrebekræftelse pr. e-mail.

    Sports Group Denmark A/S er først bundet af din ordre, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra os. Indtil da har vi mulighed for at afvise ordren som følge af trykfejl, tekniske problemer, udsolgte varer eller lignende.

    For at handle på webshoppen skal du være fyldt 18 år eller have samtykke fra en forælder/værge.

    Priser
    Alle priser på vores online brand-shops er dagspriser, der er oplyst i danske kroner (DKK) inkl. moms. Vi tilbyder ikke prismatch.


    Ændring og annullering af bestilling
    Da alle bestillinger ekspederes hurtigt og via automatiserede processer, er det desværre ikke muligt at annullere eller ændre i afgivne ordrer. 

    Fortryder du dit køb, beder vi dig derfor blot sende pakken retur ved hjælp af den vedlagte og forudbetalte returlabel. Send aldrig din pakke uden en returseddel, da det forlænger returtiden betydeligt. En ny returlabel kan bestilles på [email protected].

  • Levering

    Vi tilbyder levering til service point.

    Leveringsmetoder
    Standardlevering er 1-2 hverdage. Din ordre leveres af GLS eller Postnord. Du har mulighed for at få leveret til service point (pakkeshop, butik mv.).


    Priser på levering
    Vi tilbyder fragtfri levering til pakkeshop på alle bestillinger over DKK 499,-.  

    Transportør:     GLS
                          Postnord

    Metode:          Pakkeshop

    Tid:                1-2 hverdage 

    Under 499 kr.:  29 kr.

    Over 499 kr.:    Gratis

    Vores normale leveringstid er 1-2 hverdage (man-fre.). Så snart vi afsender pakken fra vores lager, modtager du en mail med et link til din pakkes track and trace-nummer. 

    Er pakken mod forventning ikke modtaget indenfor 5 hverdag efter modtagelsen af mail med track and trace-nummer, hører vi meget gerne fra dig på [email protected].

  • Fortrydelsesret

    Du kan helt uden grund fortryde købet af din vare inden for 14 dage, hvis du er forbruger.

    Fortrydelsesfristen udløber 14 dage fra den dag, hvor du eller en, som modtager varen for dig (ikke fragtmanden) får varen i hånden (i fysisk besiddelse). 

    Hvis du har bestilt flere af vores varer i den samme ordre, men vi ikke har kunnet levere dine varer til dig på samme tid (i samme ordre), så udløber fortrydelsesfristen for varerne 14 dage efter den dag, du får den sidste vare i hånden (i fysisk besiddelse). I tilfælde hvor der er bestilt mere end én vare i samme ordre, men hvor varerne leveres enkeltvis, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angivet tredjemand (ikke fragtmanden) får den sidste vare i hånden (fysisk besiddelse).

    Hvis du har bestilt en vare, der består af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du får det sidste parti eller den sidste del af varen i hånden (i fysisk besiddelse).

    Hvis du vil gøre brug af fortrydelsesretten, skal du meddele os om, at du ønsker at udnytte fortrydelsesretten i en utvetydig erklæring (på en klar og tydelig måde) – f.eks. via e-mail eller brev.

    Du har overholdt fortrydelsesfristen, hvis du sender meddelelsen til os, om at du vil gøre brug af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristens udløb.

    Hvad sker der, når du udnytter fortrydelsesretten?
    Hvis du har brugt din fortrydelsesret, refunderer vi din betaling inkl. eventuelle leveringsomkostninger uden unødig forsinkelse og senest efter 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om udnyttelse af fortrydelsesretten. 

    Hvis du selv har valgt en anden leveringsform end vores standardlevering, returnerer vi dog kun den del af leveringsomkostningerne, der svarer til vores standardlevering. 

    Vi tilbagebetaler din betaling med det samme betalingsmiddel, som du brugte ved dit køb, medmindre du udtrykkeligt har accepteret en anden form for tilbagebetaling (f.eks. et tilgodebevis).

    Du bliver ikke pålagt betaling af nogle gebyrer i forbindelse med tilbagebetalingen. 

    Du skal returnere varen til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har meddelt os, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Du har overholdt fortrydelsesfristen, hvis du returnerer varen inden udløbet af de 14 dage.

    Du skal selv betale dine udgifter i forbindelse med returnering af varen (bl.a. fragt). 

    Vi kan tilbageholde din tilbagebetaling, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for din returnering af varen - alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.

    Du kan læse mere om, hvordan du sender varen retur i afsnittet ”Returret og tilbagebetaling”.


    Specialfremstillede varer - fortrydelsesretten gælder ikke
    Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, som er specialfremstillede eller har fået et tydeligt personligt præg (f.eks. varer med indgravering, broderier og lignende).

  • Betaling og sikkerhed

    Når du handler online på www.whistler-outdoor.com, foregår din betaling i et sikkert miljø. Ingen kan aflæse dine kreditkortinformationer eller andre betalingsoplysninger, da alle disse data er krypterede i henhold til lovkrav.

    På følgende måder kan du få bekræftet, at dette er et sikkert sted at handle:

    1) Der er et billede af en hængelås i adresselinjen øverst i din browser, hvilket indikerer, at forbindelsen er sikker, og at alle dine oplysninger er private.

    2) Vi bruger krypteret HTTPS-protokol, hvilket ligeledes er indikeret i adresselinjen. Denne slags kryptering er den samme type kryptering, som du finder på din netbank, på SKATs hjemmeside m.fl.

    Betalingskort
    På www.whistler-outdoor.com kan du betale med alle de gængse kreditkort (Dankort, VISA, MasterCard og debitkort). 

    Vi reserver altid beløbet, så snart du har bestilt, men beløbet bliver først trukket, når din ordre er ekspederet, og vi kan aldrig trække et større beløb, end hvad du har godkendt i forbindelse med betalingen.

    Mobilepay
    Hvis du vælger at betale med MobilePay, vil du ved bestillingsprocessens afslutning blive bedt om at indtaste det telefonnummer, som er tilknyttet din MobilePay-konto. Du vil også blive bedt om at logge ind på MobilePay for at godkende købet. Det aktuelle beløb bliver trukket fra den valgte betalingsmåde med det samme.


    Apple Pay og Google Pay
    Både Apple Pay og Google Pay er en nem og enkel måde at betale med din mobiltelefon på. Betalingen sker hurtigt, og du betaler ved blot at låse din telefon op og godkende transaktionen ved enten at indtaste din selvvalgte kode, bruge fingeraftryk eller ansigtsgodkendelse, når du betaler.


    Rabatkode eller voucher
    Du kan vælge at betale din bestilling helt eller delvist med et gavekort eller en rabatkode. Når du bruger et gavekort, fratrækkes beløbet for dette helt eller delvist som en samlet rabat på hele din varekurv. Bruger du en rabatkode vil rabatten blive fordelt ud på alle varelinjer i din indkøbskurv – undtaget fragtomkostningerne.


    Eksempelvis:
    En rabatkode på 10%: Her opnår du 10% på hver enkelt varelinje i din indkøbskurv.

    Bemærk, at der kan være forskellige betingelser for opnåelse af rabatten. Det kan f.eks. være, at rabatten kun gælder udvalgte mærker eller kategorier eller ikke gælder for allerede nedsatte varer. 

  • Returret og tilbagebetaling

    Hvis du har købt noget, som ikke lige passede i størrelse eller smag, er du selvfølgelig meget velkommen til at returnere. Du har 30 dages fuld returret fra den dag, du modtager din pakke. For eksempel, når den er afhentet hos den valgte pakkeshop, afleveret i din postkasse eller lagt et sted efter aftale med dig.

    Hvis du har behov for at ombytte en vare, beder vi dig lægge en ny bestilling på www.[indsæt shop-url]. Derefter sender du den eller de uønskede varer retur til os. 

    Sådan returnerer du en vare:

    1) Pak dine returvarer og kryds dem af med den rette returkode på retursedlen (kommer sammen med varen) og læg den i pakken. Hvis du ikke har en returlabel, kan du lave den her: https://www.gls-returns.com/#/m/sportsgroupdenmark-.

    2) Luk pakken forsvarligt og klistre din fortrykte returlabel på pakken.

    3) Aflever pakken hos den korrekte pakkeshop og husk at få en kvittering for din forsendelse. Kvitteringen fungerer som bevis for din returnering. Visse transportører sender kvittering pr. mail.

    Du er som afsender ansvarlig for, at indholdet af returpakken er forsvarligt pakket ind, ligesom du er ansvarlig for varen, indtil vi modtager den retur. Det er derfor også dig, der skal betale for eventuelle skader undervejs, eller hvis varen forsvinder i posten under returforsendelsen. Dette gælder også for det forudbetalte returlabel.

    4) Du modtager en e-mail med bekræftelse på returen, når din returnering er afsluttet. En returnering tager 7-10 hverdage.

    Har du spørgsmål til returnering, så kontakt kundeservice på tlf. +45 32 26 61 61 eller send en mail til: contact@[indsæt kundeservicemail].

    Send aldrig din pakke uden en returlabel og returseddel, da det forlænger returtiden betydeligt. En ny returlabel kan bestilles på contact@[indsæt kundeservicemail]

    Din returpakke skal indleveres hos den korrekte transportør, da de enkelte transportører ikke omdeler hinandens pakker. Returpakker må ikke sendes uden omdeling eller pr. efterkrav.

    Find din nærmeste GLS Pakkeshop for returpakker her: https://gls-group.eu/DK/da/depoter-gls-pakke-shops.html.

    Find din nærmest Postnord Pakkeshop for returpakker her: https://www.postnord.dk/varktojer/find-os/#0.21/0/0.

    Tilbagebetalinger
    Alle tilbagebetalinger sker som udgangspunkt senest 5 hverdage efter din returpakkes ankomst til vores lager. Vi refunderer beløbet via samme betalingsmetode, som er anvendt ved køb.

    Betalingskort
    Med undtagelse af MasterCard, hvor der kan gå op til 30 dage før pengene er synlige på kontoen, bør du kunne se returbeløbet på din konto indenfor 5 hverdage.

    Mobilepay
    Returbeløbet kan ses indenfor 5 hverdage.

    Gavekort eller rabatkode
    Ved refundering af varer købt med gavekort eller rabatkode vil det refunderede beløb svare til det betalte varebeløb efter, at rabatten er trukket fra. Rabatten refunderes ikke til din konto eller andre varer købt på samme ordre. Har du betalt via gavekort, vil beløbet tilbageføres herpå. Du kan tjekke balancen på dit gavekort ved at logge ind på din kundekonto.

    Returnering af julegaver
    Alle varer købt i perioden 1. november – 23. december betragtes som værende julegaver, hvilket betyder, at alle ordrer lagt i denne periode kan returneres indtil 31. januar.

    Værdiforringelse
    Alle varer skal returneres i samme tilstand, som du har modtaget dem. Det betyder, at varerne ikke må være beskadiget, snavsede, vaskede, ændrede eller brugt (til andet end at prøve dem på for at kunne anslå størrelse, pasform osv.), og at alle prismærker og labels skal være intakte. Returneres varen ikke i samme stand som ved levering (inkl. originale mærker), så vil vi forbeholde os retten til at refundere dig et mindre beløb end den oprindelige købsværdi.

    Ovenstående gælder ikke for godkendte reklamationer på varer, som allerede er taget i brug.

  • Reklamationer og mangelfulde varer

    Reklamation
    Alle varer købt online på www.whistler-outdoor.com er omfattet af købeloven, og du har dermed to års reklamationsret. Det betyder, at du har ret til at klage til os over fejl og mangler ved varen i to år. 

    Du skal være opmærksom på, at du mister reklamationsretten, hvis du forholder dig passivt. Det betyder, at du skal klage umiddelbart efter, at du har opdaget fejlen eller manglen. Hvis du klager (reklamerer) indenfor 2 måneder efter, at du opdagede fejlen/manglen, vil det som udgangspunkt altid anses for at være rettidigt.

    Du reklamerer over en vare ved at sende en mail til vores kundeservice på [email protected].

    Skal din reklamation sendes retur, følg da de ovenfor nævnte retur steps under punktet "Returret og tilbagebetaling".

    Mangelfulde og forkerte varer

    Hvis din vare er mangelfuld, eller hvis vi har leveret den forkerte vare til dig, skal du kontakte vores kundeservice hurtigst muligt. Du kan se vores kontaktoplysninger her. 

    Hvis din vare er mangelfuld, eller hvis du har modtaget en forkert vare, har du mulighed for at vælge imellem:

    a) at returnere varen og få pengene tilbage

    b) at returnere varen og få et nyt tilsvarende vare (omlevering)

    c) at beholde varen og få et forholdsmæssigt afslag

    d) at beholde varen og få manglen afhjulpet

    Fejlen eller manglen ved varen skal være til stede på købstidspunktet. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal have set fejlen/manglen, da du købte varen, men blot at det ikke er på grund af din brug, at varen er gået i stykker. Reklamationsretten dækker derfor ikke almindelig slitage eller fejl, der er opstået som følge af forkert behandling af produktet.

    For at kunne bedømme om din reklamation skal repareres, ombyttes eller refunderes, har vi brug for en kort beskrivelse af fejlen, og hvordan den er opstået samt 2-3 billeder af fejlen. Når vi har modtaget din e-mail, behandler vi din reklamation hurtigst muligt og oftest indenfor 48 timer.

    For at vores kundeservice kan hjælpe dig, hvis du har modtaget en mangelfuld eller forkert vare, skal du oplyse dit bestillingsnummer, varenummer og give en fyldestgørende beskrivelse af, hvad der er galt med varen.

    I tilfælde af at du har modtaget en mangelfuld eller forkert vare, som du skal returnere, afholder vi omkostningerne til returnering af varen til os.

    Hvis din vare er mangelfuld, gælder købelovens regler om mangler.

  • Farver og mål

    Vi gør os umage med at vise varernes egenskaber så nøjagtigt som muligt, herunder også sammensætning og aktuelle farver. Den farve du ser, afhænger af dit computersystem eller telefon, og vi kan derfor ikke garantere, at din computer viser farverne korrekt.

    En vares mål angivet online på www.whistler-outdoor.com er kun omtrentlige værdier for at give dig en bedre idé om den enkelte vares model eller pasform – de er ikke en garanti for de reelle mål på den vare, du modtager. En vares reelle mål kan variere afhængigt af det materiale, den er fremstillet af.

    Vær opmærksom på, at der både ind- og udvendig kan være overskudsfarve i produkter lavet i skindmateriale. Der gives ingen garanti for, at afsmitning ikke kan forekomme. Dog kan dette forebygges ved at imprægnere produktet. Ønsker du at reklamere, kan du læse hvordan i vores afsnit "Reklamationer og mangelfulde varer”.

  • Kundeservice og kontakt

    Har du spørgsmål til indholdet af Handelsbetingelserne eller andet vedrørende dit køb, så tøv ikke med at kontakte vores kundeservice på tlf. +45 32 26 61 61 eller sende en mail til [email protected]

    Åbningstiderne for vores kundeserviceafdeling er følgende:

    Mandag: 08-16

    Tirsdag: 08-16

    Onsdag: 08-16

    Torsdag: 08-16

    Fredag: 08-14

    Lørdag: Lukket

    Søndag: Lukket

  • Personlige oplysninger

    Vi behandler en række personoplysninger om dig for at kunne håndtere vores kundeforhold med dig og stille www.whistler-outdoor.com til rådighed.

    Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik her, som fortæller om, hvordan vi bruger de personoplysninger, som du giver os i forbindelse med bestillingsproceduren og din brug af vores websider i øvrigt.

  • Force majeure

    Vi er ikke ansvarlige over for dig, hvis der efter din bestilling indtræder omstændigheder, som hindrer eller udsætter vores opfyldelse af din bestilling. Sådanne omstændigheder omfatter udefrakommende omstændigheder som mennesker ikke kan afværge, krig, mobilisering, nedbrud af telekommunikation/kundens infrastruktur, eksterne sikkerhedshændelser (f.eks. hackerangreb, angreb af computervirus eller en tredjeparts destruktive adfærd), naturkatastrofer samt naturforhold der gør, at det ikke er muligt at opfylde din bestilling/dit køb, strejker, lockout, brand, blokader, hærværk, påbud fra offentlige myndigheder og/ eller rettighedshaver, udbrud af epidemier eller pandemier, globale sundhedsmæssige nødsituationer, og andre omstændigheder, som vi ikke har direkte kontrol over.

  • Klagevejledning

    Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte vores kundeservice, hvis du har klager over en vare, som du har købt hos os. Vores kundeservice kan både kontaktes telefonisk og pr. e-mail. Du kan finde kontaktoplysningerne her.

    Du kan også indgive en klage over en vare, som du har købt hos os, til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, DK-8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus

    Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved kommunikation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet.

    Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen, som du vil klage over, har kostet mindst DKK 1.110, - og højst DKK 100.000, -. For klager over tøj og sko skal prisen som udgangspunkt være mindst DKK 720, -. Beløbsgrænserne kan blive ændret.

    Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet ved Forbrugerklagenævnet.

    Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du indgive en klage via European Consumer Centers Network (ECC). Du kan finde dit lokale ECC her: Contact Your Local ECC | European Consumer Centers Network (https://www.eccnet.eu/contact-your-local-ecc)

  • Overdragelse

    Vi kan vælge at overdrage vores aftale med dig helt eller delvist til (a) en af vores koncernforbundne virksomheder eller (b) til en tredjepart som led i et frasalg af en eller flere af dennes selskaber, forretningsenheder etc.

  • Medlemsbetingelser

    Medlemsbetingelser for oprettelse af kundekonto på www.whistler-outdoor.com.

    Ved at oprette en kundekonto på www.whistler-outdoor.com bekræfter du, at du har læst, forstået og accepteret følgende medlemsbetingelser:

    Oprettelse af kundekonto
    For at oprette en kundekonto skal du være myndig i henhold til gældende lovgivning.

    Du er ansvarlig for at opretholde fortroligheden af dine loginoplysninger og er fuldt ansvarlig for alle aktiviteter, der forekommer under din kundekonto.


    Personlige oplysninger
    Ved oprettelse af en kundekonto accepterer du www.whistler-outdoor.com privatlivspolitik.

    Du accepterer at give korrekte, opdaterede og fuldstændige oplysninger under oprettelsen af din kundekonto.

    Brugsrettigheder
    Du har ret til at bruge din kundekonto til personlig brug og i overensstemmelse med www.[indsæt shop-url] vilkår og betingelser.

    Det er ikke tilladt at overføre eller dele din kundekonto med andre uden skriftlig tilladelse fra www.whistler-outdoor.com.

    Ordreafgivelse
    Ved at oprette en kundekonto accepterer du at være ansvarlig for alle ordreafgivelser foretaget fra din konto.


    Lukning af kundekonto
    Www.whistler-outdoor.com forbeholder sig ret til at lukke en kundekonto efter eget skøn og uden forudgående varsel.

    Ved lukning af kundekonto vil eventuelle udestående ordrer og forpligtelser forblive gældende.

  • Ændringer

    Sports Group Denmark A/S kan til enhver tid og uden varsel ændre Handelsbetingelserne. Den seneste version er altid tilgængelig på vores websider.

  • Version

    Betingelserne er senest opdateret i oktober 2025 og erstatter alle tidligere gældende handelsbetingelser.